Åndehullet

 Lige om lidt så skal vi takke 2014. Pakke det ned i rygsækken til alle de andre oplevelser og erfaringer. At tage hul på et nyt år. Hvad er det nu for en størrelse? Nogle bruger nytåret til at sætte nye mål op. Andre sætter nytårs fortsætter op.. Er det i grunden ikke det samme? Mål og nytårsfortsæt? Retorikken lyder forskeligt men tænker indholdet er noget ens.. Måske?  2014.. Jeg prøver at finde ud af hvad det år har lært mig. I virkeligheden så har 2014 været et småkedeligt år. Nok er der sket meget. Men det der har fyldt er nu afsluttet. "Åh Mona" har brugt rigtig meget krudt på et forhold. Det er naturligvis rigtig meget en skam, at det ikke ville fungere. Jeg kan skrive ret meget om hvad der gik galt. Men begrænser det her. Jeg løb væk fra mig selv i det forhold. Jeg mente ikke helt selv det var det som skete. Men jeg ved nu at det rent faktisk, var det som skete. For helvede da også!! Tro mig jeg har været vred på mig. Den slags hjælper ikke. Det hjælper kun at drage ...

At holde fri kan godt bringe mig I en tilstand som minder om forelskelse. Forelskelse er mange fine og stærke følelser. De spænder her hos mig lige fra ekstase til pine. Ved i grunden ikke hvordan jeg lige kom i tanke om det med ordet forelskelse.. Men det er rent faktisk et ret godt billed på hvordan jeg kegler rundt i mit lille univers.. Lidt boblende inden I af glæde, lidt let påvirkelig til tåre over små og store ting. "Det skete i de dage..." Juleevangeliet blev fortalt igen, igen i kirkerne rundt omkring. Jeg var ikke i kirke i år  - jeg blev hjemme som jeg har gjort en del år nu. Jeg lagde i år hus til juleaften med familien. Familien er rent faktisk ikke så stor. Mine forældre, min søster, svoger og deres 3 børn.. Så har jeg så mine 4.. Lige i år manglede der jo så en.. Ældstebarnet der befinder sig i Equador. Men hun var bestemt i vores tanker! Savnede hende - men ved hun er på det vildeste eventyr , og det kommer aldrig igen.. Det gør julen i lille Danmark . Lige nu...