Åndehullet

Jeg er nu bosat på landet igen. Det har jeg været i lidt over et år. Hvordan jeg er havnet her er en lang historie. Men jeg er kommet til at holde vildt meget af at være på landet igen. Som om jeg ikke altid har gjort det.. tjo, muligvis nok! Men jeg glemte det måske, da jeg valgte at flytte til Jylland for nu 9 år siden. Engang boede jeg også i København, der var jeg en noget yngre mig. Det var jeg også for 9 år siden...altså yngre. Der har vi den der magi-ting igen - eller skæbnen, livets vej. Ind imellem beslutter jeg og det liv jeg lever, noget der fører noget nyt med sig. Nu er jeg så her - Norddjurs' ydre kant - som da jeg flyttede fra Sjælland i en slags udkantsdanmark. Vandkantsdanmark kan man også kalde det, det lyder i hvert fald pænere end udkanten.  Vandet et tæt på, jeg kan skimte det fra stuen. Når det er aften og her stille så er lyden af havet en del af stilheden. Vandet lige her ved  har jeg ikke prøvet at bade i, jeg er jo ikke helt op...

Nogle dage der vil " magien" noget andet end det hverdagen vil. "Magien"er alle de tanker der flyder igennem hovedet. Hvis jeg flyder med den magi hver gang den strømmer rundt - så er jeg ret sikker på at mit liv ville være langt mere kaotisk end det er og har været( til tider Muligvis også lidt sjovere )... jeg har dog en tendens til at falde i og aligevel gå med magien. Så er jeg blevet trukket mod eller med poler i livet.  Jeg har Haft troen der er blevet revet helt og aldeles væk og jeg har druknet mig selv i håb og været sunket helt væk.Mere eller mindre uheldige steep på livet vej.  Lige nu - En føelse jeg har haft længe føler jeg mig vældig priviligeret og meget rolig - bor i virkelig smukke omgivelser, har job , har ro på det meste. Mine børn er så voksne at de(næsten) selv kan . Den ene er ovnikøbet så voksen at hun selv har fået barn(for ganske nyligt).. Så jeg er simpelhen blevet nogens mormor. En helt anden snak end den jeg er ved at for...