Åndehullet

Igennem lang tid har jeg ikke levet specialt sundt.. Lidt for meget af alle de ting jeg godt ved jeg ikke har godt af. Min krop bliver dvask når jeg spiser uhensigtmæssigt. Uhensigtmæssigt er alt for meget af det søde og bløde. Nu skal der andre boller på bordet!  Sundhed betyder en del for mit velbefindende. Min energi bliver en anden når jeg spiser sprødt og meget grønt.jeg bruger mig selv meget i hverdagen. Ikke fysisk ( som jeg også bør se at komme lidt igang med igen). Jeg bruger meget energi på at få hverdagen til at hænge sammen, energi på jobbet af psykisk karakter.. Det kræver faktisk at jeg passer på min krop og de tingjeg hælder i den. Der kræver hvile og luft.. Faktisk så har vi nok alle godt af at tænke over hvad vi udsætter vores krop for. Igår shoppede jeg så grønt. Jeg ved at når jeg har de ting hjemme så bliver det brugt..herunder ses bunken af alle de dejlige ting jeg fik købt😊

Der er igen gået tid hvor blog ord ikke har stået i Kø for at komme ud.. Ord er kommet ud andre steder og sådan tænker jeg at alting har sin tid og plads i livets gang. Hverdagen er tæt pakket med hverdags ting - som man til tider kan brække sig over fordi det bare er gentagelse på gentagelse. Stå op om morgen, kalde af børn, smøre madpakker, tage på job, lave mad, vaske tøj... Røv sygt . Men det er jo nu engang at sådan er livet også. I min hverdag er der ofte lidt at lege med.. Jeg har på mange fronter ikke været særlig heldig. Eller også har jeg været heldig - for jeg keder mig faktisk aldrig. Jeg bliver udfordret på flere plan. Min søn - Han volder mig en del bekymringer. Han har ikke været i skole det meste af dette skoleår. Jeg har dolket mig selv, for jeg har ikke magtet at sætte grænser for ham. Det gør ondt og samvittigheden kan til tider gøre ondt. Det hjælper bare ikke ham at jeg spiller falit og dækker over det svigt jeg har udsat ham for. Det hjælper ham kun at være tilste...

Skulle være på kursus i de her dage. Men  jeg er nedlagt og kan ikke komme afsted. Det har rumlet lidt i kroppen i lang tid, jeg har fortrængt det,med Panodil og har været taget afsted selvom kroppen i virkeligheden har sagt " gå dog hjem i seng".  Kurset jeg går på er små step på vej rundt i narrativ terapi. Lige i de her dage handler det om eksternalisering .  Jeg var først helt død på emenet. Meningen var at jeg skulle ha' fremlagt det stof der skulle læses på. Jeg var af den grund nok helt død på det her. Men imellem arbejdet, børn, kæreste( vender jeg muligvis tilbage til), død krop, lidt mere børn der også har været sygdomsramte, lidt mere arbejde, tanker, sensible følser, venner, daglig trummerum  - ja så fandt jeg teksten.  Første gang jeg læste den fløj mine tanker rundt. Midt i de der flyvende tanker fandt jeg mig selv stor smilende, med bobler af glæde inden i. Finder noget ualmindeligt smukt i de her teorier. Det er så her jeg burde udfolde en længer...

Fri dag.. Tid til eftertanke. Tid til - at være. Tænker lige nu over ordene "taberne har en undskyldning og vinderne har en plan"..Jeg har mega mange undskyldninger i retning af min cykel og motion for tiden. Kan ikke helt få fingeren ud, men kan mærke at jeg i den grad trænger til at bevæge luksus korpus. Rimelig taber agtigt at have så mange undskyldninger for ikke at få bevæget sig.Den bedste undskyldning er nok at man ikke kan det hele..  På mange andre planer har jeg vinder indstillingen på. Min elskede søn kæmper jeg med. Men jeg vil at planen lykkes. Jeg vil at det kommer til at rulle for ham. Har fået støtte kontakt person til ham. For mig er det en sejr at ha' fået hjælp til ham. I alt det vi har været igennem, ved jeg han har været overset. Overset fordi han har kunne selv. Han har nok reagerer. Været vred og ked af det.Jeg har været der for ham, det jeg har kunne magte.Jeg  har ikke været skide skrap på grænserne. Han har fået lov at styre lidt for meget. Det e...

 Første hverdag i dette år. Året 2015.for syv Søren da! Jeg bevæger mig for tiden i et af mine mærkværdige universer.. Et univers hvor jeg i den grad kan mærke mig selv. Hvor jeg hurtigt bliver ramt af følser! De er for tiden præget af tåre.. Jeg er ikke ked af det, men bare enormt ramt af store følser, der bevæger mig dybt inde. Jeg har i næste måned 5 års jubilæum. Hold da helt hen i vejret.. 5 år er ved at være gået siden mit liv blev vendt på hovedet. Nogle tænker og siger ja ja - kom nu videre.. Tro mig jeg er virkelig kommet meget videre - men dagen er ikke kommet hvor jeg er stoppet med at tælle år. Dagen hvor jeg ikke er berørt af noget som helst fra dengang er heler ikke kommet. Jeg ved heller ikke om den nogensinde kommer.  22 februar 2010! Den dag glemmer jeg aldrig. Detaljer fra dagen er gået i Glemmebogen - mest fordi jeg lige den dag åbnede op for mit livs største ændring. At tage sin mand med bukserne nede og få hans ansigt til at krakelere. At se sandheden i øj...