Fri...

Fri dag.. Tid til eftertanke. Tid til - at være. Tænker lige nu over ordene "taberne har en undskyldning og vinderne har en plan"..Jeg har mega mange undskyldninger i retning af min cykel og motion for tiden. Kan ikke helt få fingeren ud, men kan mærke at jeg i den grad trænger til at bevæge luksus korpus. Rimelig taber agtigt at have så mange undskyldninger for ikke at få bevæget sig.Den bedste undskyldning er nok at man ikke kan det hele.. 

På mange andre planer har jeg vinder indstillingen på. Min elskede søn kæmper jeg med. Men jeg vil at planen lykkes. Jeg vil at det kommer til at rulle for ham. Har fået støtte kontakt person til ham. For mig er det en sejr at ha' fået hjælp til ham. I alt det vi har været igennem, ved jeg han har været overset. Overset fordi han har kunne selv. Han har nok reagerer. Været vred og ked af det.Jeg har været der for ham, det jeg har kunne magte.Jeg  har ikke været skide skrap på grænserne. Han har fået lov at styre lidt for meget. Det er ikke i orden, det har været sådan. Børn har brug for grænser. I min optik, ødelægges de når de ikke mærker grænserne. Jeg har været ret falit i den retning. Jeg er pisse irriteret over, at jeg ikke har magtede at sætte de grænser op. Jeg kan ikke gøre det om. Kun være i oprydnings arbejdet jeg nu er i. Vi startede rigtig fint op. Drengen der har nægtet at gå i skole startede ret hårdt ud med ar gå i skole 4 ud af 5 dage. 

Nu har en virus væltet ham. I sidste uge lå han syg. Han er fortsat ikke helt fit - men nok til at han bør kunne komme afsted. Men nu kradser krisen så. Han er ikke kommet afsted. Jeg tænker det er hårdt, hårdt arbejde lige nu. Vi skal bestige et bjerg, nok er det hårdt. Men jeg kan se hen over bjerget nu. Det kan jeg fordi jeg får hjælp til det. Pep snak om at det jeg gør er det rigtige, det løfter opgaven. Planen er at jeg vil lykkes - så jeg tænker at projekt "opsamling" nok skal bliver en sikker sejer! 

Planer har jeg heldigvis lige nu ret mange af. I en rum tid er jeg blevet viftet om næsen,med en stilling jeg rent faktisk ikke har ønsket mig. Nu er det så sådan at jeg er havnet i den stilling - og jeg har planner om at jeg skal lykkes med det. Jeg ved jeg kommer til at fejle, men ved også at jeg lære af mine fejl og udvikler mig.jeg kan nu kalde mig teamleder, muligvis øretævernes holdeplads på nogle punkter. Men det er ok for mig. Jeg er god til at lave fejl og stå ved dem, på mange måder er det jo bare et arbejde. Det med "bare et arbejde" passer nu ikke helt. Jeg har brug for at have et job.Ikke kun fordi jeg har brug for pengende. Men jeg har også brug for at mærke at jeg kan noget, at der er brug for mig.være en del af et fælleskab. Netop det, at løfte en opgave sammen det fylder meget hos mig. Tabere har undskyldninger - vinderen har planer. Jeg har nok fået den gave at jeg hele tiden har planner. Hvis nu det her ikke virker - altså det med at være teamleder, så findes der andre planer. Tænker på livet som en labyrint. Hvis vejen ender blindt, så må man vende om og finde en ny rute. Jeg er meget taknemlig fordi nogen har sat deres tillid til at jeg kan løfte opgaven. Og jeg har en plan om at løfte opgaven på bedste vis.

Om ganske kort tid, så er der gået et halvt år. Et halvt år er lang tid når man tænker frem. Når man ser tilbage er det kort tid. Ældste barnet kommer snart hjem fra Equador.. Glæder mig til at se hvem hun har udviklet sig til at være. Er på ingen måder i tvivl, om at hun kommer forandret hjem. Sådan en tur på egne ben ude i den store verden, det præger. Er sikker på at hun har nye planner når hun er landet her hjemme igen. Undskyldninger håber jeg ikke hun har.

Kærlighed.. Også der har jeg en plan. Jeg vil bevare min kærlighed til livet og nyde det sammen med en jeg holder rigtig meget af. Mig selv i første række.. Og... Så lytter jeg rigtig meget til Marie key for tiden " fatter det nu"... Føler mig på ret sikker grund for tiden, selvom der er dele af mig der er en lille smule bange - men jeg tør godt! Jeg stoler på at jeg ikke skrider fra mig selv. Jeg ved ikke helt hvor det ender, og er blevet ret overrasket. Men jeg fornemmer klart at det er en rigtig god plan.

Min tro, mit håb og min kærlighed til livet.. Det spirre og gror ret vildt og føles rigtig fantastisk lige nu! ( imens er min tatoo ved at hele op.. Bare sådan en Lille slut bemærkning)..