Mandags pissetræt!

 Første hverdag i dette år. Året 2015.for syv Søren da! Jeg bevæger mig for tiden i et af mine mærkværdige universer.. Et univers hvor jeg i den grad kan mærke mig selv. Hvor jeg hurtigt bliver ramt af følser! De er for tiden præget af tåre.. Jeg er ikke ked af det, men bare enormt ramt af store følser, der bevæger mig dybt inde. Jeg har i næste måned 5 års jubilæum. Hold da helt hen i vejret.. 5 år er ved at være gået siden mit liv blev vendt på hovedet. Nogle tænker og siger ja ja - kom nu videre.. Tro mig jeg er virkelig kommet meget videre - men dagen er ikke kommet hvor jeg er stoppet med at tælle år. Dagen hvor jeg ikke er berørt af noget som helst fra dengang er heler ikke kommet. Jeg ved heller ikke om den nogensinde kommer. 

22 februar 2010! Den dag glemmer jeg aldrig. Detaljer fra dagen er gået i Glemmebogen - mest fordi jeg lige den dag åbnede op for mit livs største ændring. At tage sin mand med bukserne nede og få hans ansigt til at krakelere. At se sandheden i øjne.. At se hvor sygt et menneske jeg troede jeg kendte i virkeligheden var. Den slags opvågning rusker i en. Til jer der ikke har læst det før, eller hørt det fra min eller folkemunden- så var min mand pædofil. Og d 22 februar var dagen hvor jeg meldte ham til politiet. Dagen hvor han forsvandt og var efterlyst en uge før han selv meldte sig. Dagen som ændrede mit liv. Dagen hvor jeg for aller første og forhåbentlig sidste gang oplevede at alle følser på ingen tid forsvandt. Ingen kærlighed, ingen vrede bare is kold.. Vreden, Harmen og i den duet, den har så været der siden. Ret belastende ikke at kunne smide den i hovedet på den rette . Fordi han selv fik det afsluttede, ved at tage sit eget liv i fængslet - kujon agtigt -forhåbentligt i et øjebliks klarhed, hvor han ikke kunne se over sit bjerg af skyld.

Jeg er dybt bevæget for tiden over alt det jeg har skulle overkomme. Alt det jeg har skulle bearbejde - og fortsat skal.. Det er med den slags sådan,at der til tider popper en trold op af æsken. Fortidens grumme bæst. Jeg kan altid vælge, at forsøge at pakke trolden ned i den æske igen, uden at gøre andet end være irriteret over den popper op. Jeg ved så bare at den en anden dag vælger at popper op, med endnu mere fart på og smækker mig tilbage.. Så når den kommer, kan jeg lige så godt lade den være der - og glo på den i den tid den nu har brug for at vi er sammen.. ( Sorry der gik ævl i det sproglige der). Jeg er bevæget i de her dage over den her syge rejse jeg har fået! En rejse i mit tosset sind.. På godt og ondt. Er glad fordi jeg dengang fik mig en over nakken og vågnede op! Er ikke glad for det , som det har kosted, alle dem som det har berørt! Men vi er her endnu og er blevet meget,meget klogere.. Og jeg er sikker på vi hen af vejen Lære endnu mere.

Alt det jeg lige har skrevet - det var faktisk ikke det jeg ville ha' skrevet i det her skriv - men det var så lige den vej ordene faldt! Jeg ville i grunden ha' skrevet om hvor pisse træt jeg er i dag! Mandags træthed.. Januar, nytår, forventninger til det nye år og den slags.. Det må blive en anden dag! Nu skal jeg sove!! Og lade tankerne arbejde helt frit i drømme land!