Ord der bare skal ud..

Der er igen gået tid hvor blog ord ikke har stået i Kø for at komme ud.. Ord er kommet ud andre steder og sådan tænker jeg at alting har sin tid og plads i livets gang.

Hverdagen er tæt pakket med hverdags ting - som man til tider kan brække sig over fordi det bare er gentagelse på gentagelse. Stå op om morgen, kalde af børn, smøre madpakker, tage på job, lave mad, vaske tøj... Røv sygt. Men det er jo nu engang at sådan er livet også.

I min hverdag er der ofte lidt at lege med.. Jeg har på mange fronter ikke været særlig heldig. Eller også har jeg været heldig - for jeg keder mig faktisk aldrig. Jeg bliver udfordret på flere plan. Min søn - Han volder mig en del bekymringer. Han har ikke været i skole det meste af dette skoleår. Jeg har dolket mig selv, for jeg har ikke magtet at sætte grænser for ham. Det gør ondt og samvittigheden kan til tider gøre ondt. Det hjælper bare ikke ham at jeg spiller falit og dækker over det svigt jeg har udsat ham for. Det hjælper ham kun at være tilstede i at det er sådan. Vi må videre i det her - få bygget noget stabilt igen. Jeg har talt og talt og talt igen med kloge mennesker, der er prøvet lidt af alt. Nu er der så hjemme undervisning til ham og det fungere faktisk fint. Men vejen er lang! Venter på tid hos børne psyk.. Venter, venter og venter på små mirakler. Sådan et skete i dag. På skolen. Han ikke kommer, er der i dag afslutning med klassen. Han har været afvisende for at vi lige skulle gå over og være med.. Hans hjemme underviser ringede og ville lige komme forbi og høre om han vil med - Han er nu afsted. Han har kastet sig ud i det sociale og jeg bobler af glæde inden i! Et lille bitte mirakel som er kæmpe stort for mig.. En fest af glæde - et lille bitte skridt med meget stor betydning.. fed fornemmelse!!!

De seneste år har jeg agumenteret hårdt for at få hjælp på flere fronter... Ting tager tid med det offentlige, det må man acceptere. Men det er nu lykkes at få hjælp til min datter så jeg kan tage på job uden at ligge en byrde på hendes store søskende. Jeg kan rent faktisk også holde helt fri ind imellem og samle energi. Langsomt er jeg ved at få skabt rum og luft til at kunne være noget for min søn på en måde han har manglet. Og rum til mig som også har manglet.. Fedt!

 

Det hele lyder sgu lidt brok agtigt men det er det rent faktisk ikke. Jeg skriver de her ting.. Hmm nok i grunden mest af alt for min egen skyld. For helvede jeg forstår faktisk godt hvorfor jeg ind imellem føler mig træt. Jeg er pt ret stolt over de ting der nu endelig er lykkes at få på plads.. De små mirakler føles bare så befriende!!

Økonomi er fortsat en byrde.. Jeg er lige nu igang med at indsamle papir der skal sendes til skifteretten .. Jeg søger gældsernæring. Jeg har gået om den varme grød længe, advokat snak har rådet mig til at vente til jeg bliver kaldt i retten .. Men kan godt se nu at der ikke er grund til at vente, jeg skal sgu da bare igang!!!( tak til kæresten der har sparket til mig på en kærlig måde)..

Kærlighedslivet.. Ja det må bestemt også nævnes her! År tilbage mødte jeg jo den jeg jo den her arogante skid.. Vi havnede i en bestyrelse sammen. Vi havde et fælles fodslag landsforeningen arm/ ben defekte og amc. Vi var dengang godt gift begge to ( det var ihvertfald hvad vi begge troede).. Vi har igennem de 10-11 år vi har kendt hinanden udvekslet en del ord om livet og de ting vi har oplevet. Ingen af os har sådan set hianden som andet end bare venner. Men vi er på det punkt blever lidt meget klogere på hinanden. Fedt.. min kæreste kan ikke bruge hans arme. Jeg har på intet tidspunkt tænkt at det var noget problem, sådan er han jo altså bare født. Jeg er nu ved at lære af ham, at det måske i andres øjne er et problem. Han kender jo mere til den slags end jeg gør - han har jo levet med det og kender reaktionerne fra omgivelserne. Nu jeg har tænkt efter så kan jeg da godt se det kan virke lidt meget.. Hele 2 handicappet jeg skal tage mig af.. Men det er nu engang ikke hans handicap jeg elsker, men det menneske han er som, jeg på en eller anden helt tosset måde matcher med. For helved det føles bare godt på en helt stille og rolig måde helt dybt inde, giver det vi har mig en ro jeg faktisk aldrig har oplevet før! Tak til universet eller hvor det end er kommet fra - at vores veje har krydset hianden. Det er lidt sjovt at opleve det her...lidt af en fortælling der vidner om at det tilfældige kan føre til noget magisk.

Lige en selfie som afslutning på mit lille skriv... et træt et af slagsen.. Men er helt fyldt op med håb for fremtiden der tegner sig et billed af meget mere overskud.. Tak for den slags til livet❤️❤️