Lidt ord....om og fra fortiden...

Jeg arbejder for tiden med ord..Rigtig mange ord. De vælter rundt... Prøver at strukturere dem en smule..Jeg samler ord til at fortælle min historie. En bid af den historie som har vendt alt op og ned.. Den del der handler om hvordan det er at skulle leve videre efter en røvfuld der sætter spor. Min mand var Pædofil. Han er død nu..Og i virkeligheden er jeg ham dybt taknemlig for det valg - Altså at han ikke lever mere. Jeg har dagen i dag rodet med lidt flere ord om den sag. Fandt for noget tid siden den tekst jeg skrev da han blev begravet.. Jeg deltog ikke fysik den dag - Det kunne jeg ganske simpelthen ikke. Vores lokale præst kender mig - Hun bad mig skrive teksten hvis jeg magtede det..For der igennem at være tilstede på dagen. Jeg er hende faktisk ret taknemlig fordi hun gav mig den opgave.

Teksten blev kort. Men når jeg læser den nu, så giver den fortsat god mening. Jeg Håber i den grad at han i et split sekund oplevede sit sande jeg - At han der så hvor syg han var. Desværre er det nok ikke sådan. Det syge i ham fyldte nok desværre alt for meget. Så tror hans valg blev taget med baggrund i afmagt.

Hvorfor nu rode rundt i det her gamle skidt? Jo det gør jeg af flere grunde.. For det første skal de ting der skete lige køres på plads i rygsækken jeg slæber rundt på..Der næst har jeg erfaret at der her i vores lille land er en mur af tavshed omkring de her sager.. En mur jeg godt vil vælte lidt.Jeg har mødt et ret tungt system der på mange måder ikke helt har været i gear til at håndtere tingende.Jeg vil ønske at muren ikke var så tyk, det vil gøre tingenden meget lettere.

Her er mine ord, de ord der blev læst op den dag han blev bisat:

Kære Per.

Sygdom i dit sind har styret dit valg.

Et valg vi alle må stå tilbage med. Jeg forstår dit valg.

Jeg tilgiver dit valg – Men jeg kan ikke tilgive den sygdom, som har drevet dig hen til dit valg.

Fra mit inderste håber jeg at dit valg er udtryk for afmagt over for den syge del af din sjæl.

Denne afmagt er en afmagt jeg forstår.

Afmagten håber jeg er affødt af en erkendelse. En erkendelse om en sygdom der herskede bag dit sande jeg. Dit sande jeg var blidt, ingen af os forstår at der bag dette var dæmoner som herskede. I denne stund var bjerget for stort til at du magtede at bestige det. Der var andre muligheder men afmagten I sorgen, skammen og skylden overvandt – I disse ting finder jeg tilgivelse for dit valg. Jeg vælger at tro og håbe at dit valg kommer fra et rent hjerte. Dette giver mig ro i mit sind, dette giver en mening, jeg og dine der nu er tilbage kan leve videre med.

Heram Hesser har skrevet :” Kærlighed må ikke bede, ikke heller fodre. Kærlighed må have den kraft at komme videre i sig selv, da bliver den ikke mere draget, men drager”. Disse ord giver mig mening om kærligheden særligt i disse dage.

Alle de gode ting vil leve videre i os – De sår det syge i dig efterlader i os, håber jeg vil blive til små ar – Min tro, mit håb og min kærlighed til livet vil bære mig og dine videre.

Mona

Min tro, mit håb og min kærlighed til livet blev symboliseret med 3 hvide roser på kisten. De 3 ord er fortsat mit motto for livet.. Min tro på det bedste i livet, Mit håb for at alting lykkes og så min kærlighed til livet! 

Til tider bider det her liv bare så satans hårdt. Det gør det lige nu - Men jeg ved også det sker fordi der skal gøres plads til nogle gode ting, ting der bare ligger og venter på at jeg opdager dem..Hmm lyder måske lidt tosset, men det er faktisk sådan jeg har det...

Og ja så lige lidt om musik...Det her nummer...uhhmmm jeg elsker det -  og ja det her var så en lille bitte bid af min fortid....

http://www.youtube.com/watch?v=fT0ZFBWGi_E&feature=youtu.be