Lidt om det frække....Og "par veninder"
Læste lige en note fra en tantra massør... Han siger at 64% af den kvindelige befolkning ikke kan få orgasme sammen med en partner, men godt kan opnå orgasme hvis de onanere...Oftes er det hans erfaring at årsagen her til er præstations angst.
Jeg var i går til "par middag", den slags hvor de alle har travlt med mit liv, de vil så gerne finde mig en livsledsager. Det er helt bestemt velment fra deres side. Men jeg bliver bare så trææææt og giver til tider kraftigt igen. Det gjorde jeg også i går..
Jeg sad og talte med et par af de her godt gifte kvinder...De kværnede løs om deres mænd, om hvor utilfredse de er over dit og dat. Deres sexliv lyder som noget der er gået i stå, en udtalte eksembelvis at hun ikke havde fået sex siden uge 33...Hold da fest...uge 33...det var det jo sidste år. Så har jeg det sgu da meget godt i den retning som single mor... Er da godt nok lidt uger siden jeg sidst...men altså Lige frem noget der ligner et år når man rent faktisk har en mand. Jeg kunne naturligvis ikke holde min mund. For hvorfor i alverden har de så, så travlt med at jeg skal finde mig en mand? Hvis det er det man får ud af at have en mand...Ja så forstår jeg ikke helt, for så er det da en anelse sjovere at være single.
Jeg har selv været i to meget lange forhold. I begge forhold kom der også børn til. Jeg har også været fru sur der ikke gad sex... Men det var jo min egen beslutning at jeg ville være fru sur. Jeg er da heldigvis blevet meget klog på mig selv i den retning. Jeg ved hvad der lå bag min trang til at nægte mig selv sex. Lige fra mistro til manglende selvværd fordi der lige var et par kg for meget på korpus.
Tænker lidt over de der 64% og præstations angsten..Kan det mon tænkes at det også er fordi vi som kvinder i et forhold, er så fandens dygtige til at sætte os selv og vores egne behov til side. At vi simpelthen ikke tør stå ved at vi har et seksuelt behov. Sådan fik de kvinder jeg var sammen med i går det til at lyde.For det lød jo rent faktisk som om de savnede sex, men ikke tillod sig, at give los for trangen.Præstations angst er nok en del af det, men hvem forventer hvad af os i et forhold? Det handler om at give slip og lade sig glide ind i hinanden... Sex er jo et helt almindeligt behov der skal plejes som så mange andre af vores behov...
Når jeg er sammen med sådan en flok kvinder bliver jeg faktisk ret taknemmelig for mit liv. Jeg håber virkelig aldrig,aldrig at jeg kommer til at havne i at kunne huske hvilken dato det nu var jeg sidst fik sex, når jeg finder ham jeg skal være sammen med...Sex skal være en naturlig del af et forhold, som skal plejes og krydders med fantasi. Er faktisk taknemmelig over at være kommet så langt i mit liv, at jeg godt tør stå ved at sex er et behov, et behov jeg ikke er bange for. Sex er sjovt, sex er dejligt og jeg vil dælme ikke leve uden det! Uden en partner kan man også godt klare sig...Men det er sørme lidt sjovere når man er to om det, så håber virkelig for min "par veninder" at de snart godt tør, bruge deres mænd til andet end noget de skal brokke sig over :)
Jeg var i går til "par middag", den slags hvor de alle har travlt med mit liv, de vil så gerne finde mig en livsledsager. Det er helt bestemt velment fra deres side. Men jeg bliver bare så trææææt og giver til tider kraftigt igen. Det gjorde jeg også i går..
Jeg sad og talte med et par af de her godt gifte kvinder...De kværnede løs om deres mænd, om hvor utilfredse de er over dit og dat. Deres sexliv lyder som noget der er gået i stå, en udtalte eksembelvis at hun ikke havde fået sex siden uge 33...Hold da fest...uge 33...det var det jo sidste år. Så har jeg det sgu da meget godt i den retning som single mor... Er da godt nok lidt uger siden jeg sidst...men altså Lige frem noget der ligner et år når man rent faktisk har en mand. Jeg kunne naturligvis ikke holde min mund. For hvorfor i alverden har de så, så travlt med at jeg skal finde mig en mand? Hvis det er det man får ud af at have en mand...Ja så forstår jeg ikke helt, for så er det da en anelse sjovere at være single.
Jeg har selv været i to meget lange forhold. I begge forhold kom der også børn til. Jeg har også været fru sur der ikke gad sex... Men det var jo min egen beslutning at jeg ville være fru sur. Jeg er da heldigvis blevet meget klog på mig selv i den retning. Jeg ved hvad der lå bag min trang til at nægte mig selv sex. Lige fra mistro til manglende selvværd fordi der lige var et par kg for meget på korpus.
Tænker lidt over de der 64% og præstations angsten..Kan det mon tænkes at det også er fordi vi som kvinder i et forhold, er så fandens dygtige til at sætte os selv og vores egne behov til side. At vi simpelthen ikke tør stå ved at vi har et seksuelt behov. Sådan fik de kvinder jeg var sammen med i går det til at lyde.For det lød jo rent faktisk som om de savnede sex, men ikke tillod sig, at give los for trangen.Præstations angst er nok en del af det, men hvem forventer hvad af os i et forhold? Det handler om at give slip og lade sig glide ind i hinanden... Sex er jo et helt almindeligt behov der skal plejes som så mange andre af vores behov...
Når jeg er sammen med sådan en flok kvinder bliver jeg faktisk ret taknemmelig for mit liv. Jeg håber virkelig aldrig,aldrig at jeg kommer til at havne i at kunne huske hvilken dato det nu var jeg sidst fik sex, når jeg finder ham jeg skal være sammen med...Sex skal være en naturlig del af et forhold, som skal plejes og krydders med fantasi. Er faktisk taknemmelig over at være kommet så langt i mit liv, at jeg godt tør stå ved at sex er et behov, et behov jeg ikke er bange for. Sex er sjovt, sex er dejligt og jeg vil dælme ikke leve uden det! Uden en partner kan man også godt klare sig...Men det er sørme lidt sjovere når man er to om det, så håber virkelig for min "par veninder" at de snart godt tør, bruge deres mænd til andet end noget de skal brokke sig over :)
Kommentarer
Send en kommentar