Lidt om alt...

Sygdom og atter sygdom! Det som om det ingen ende vil tage!!For syv søren hvor er jeg bare træt af det...Vi har her i huset været mere end plaget af baktusser...I dag har jeg to feberfrie børn hjemme..Jeg satser på at de i morgen kommer afsted ud i livet..I 5 uger har vi på skift været sendt til tælling.

Jeg bokser fortsat med en økonomi der er skudt totalt ud i kaos! Jeg er i den grad brugt og slidt ned af bekymringer i retningen af hvor det hele ender. I den forbindelse har jeg valgt at sygemelde mig. Jeg kan simpelthen ikke magte at passe mit job for tiden. Der er ting i mit liv, der lige nu er vigtiger...Nemlig mine børn! De har brug for mig, de har kun mig. Mit job kan finde andre til at løfte de opgaver jeg har der - Mine børn kan ikke få en erstatning!

Jeg har ingen anelse om hvornår jeg vender skuden imod mit job igen..Kan bare mærke at der sker rigtig mange ting lige nu i mig. Ting der rykkes rundt på og falder i nye kasser! Måske ender det med en opsigelse.. Dagens Danmark byder på nul tolerance, der skal laves penge..Man skal give sig fuldt ud for at få lov at være en del af arbejdsmarkedet. Det er jo også sådan at der står massere af mennesker uden job som rigtig gerne vil erstatte mig.


I morgen..Ja som skrevet er det planlagt at mine børn skal afsted. Det bliver rigtig dejligt med en dag uden børn! Og ja så er det jo også i morgen jeg skal mødes med betjenten og tale om det oplæg jeg har sagt ja til at lave for politiet.. Jeg glæder mig virkelig og håber det føre til noget rigtig godt!!

I lørdags var jeg til fest i et af de lokale forsamlingshuse..Det var en rigtig sjov aften. Dans i lange baner, snak og bare være i live! Blev en smule fuld ahhhh min krop kan ikke tåle det!!! Men fortryder på ingen måder min flugt fra hverdagen! Jeg endte hjemme hos en jeg har "besøgt" før.. Vi blev spurgt om vi var kærester..Han svarede ja..Men det hedder vist behov  kærester. Rimelig sød er han, men tror bare vi har hvert vores at se til..Han er lidt meget "drenge røv" - og med mit liv, ja så skal man nok være mere end en drengerøv for at være en del af det! Men hyggeligt vi sådan kan "mødes" ind imellem! Han ved hvor jeg er og jeg ved hvor han er..Det er for mig ganske fint at det er sådan. Så..tja den der med "Åh Mona"..der bare har det fint med at være sig selv for tiden, den holder fortsat.

Faldt lige over min højskolesangbog...

"Du skal plante et træ"

Du skal plante et træ.
Du skal gøre en gerning,
som lever, når du går i knæ,
en ting som skal vare
og være til lykke og læ.

Du skal åbne dit jeg.
Du skal blive et eneste trin
på en videre vej.
Du skal være led i en lod,
som når ud over dig.

Du skal blomster og dræ.
Dine frugter skal mætte
om så kun det simpleste kræ.
Du har del i en fremtid,
for den skal du plante et træ.

Syntes det er en tekst der siger så meget - og selvom det nu er det halve af mit liv siden jeg var på højskole, så husker jeg sangen fra morgen sang på Askov Højskole.. Men ja jeg skal plante træer! Jeg skal bare lige finde ind på plads igen! Jeg ved hvad der skal til...skal en tid bare have ro til at finde vej - så er jeg sikker på jeg igen planter træer - fornemmer der kommer til at ske en masse nye ting i mit liv...I et roligt tempo så jeg kan følge med..

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Magi snak

lidt om mad og andet

ord