Det smukkeste sted i livet...

Tror måske jeg lige nu befinder mig på en platform i mit liv - En platform der mærkes som noget virkelig godt!Hvis man om morgen, måske nok tænker man kunne sove lidt mere fordi det er pissehamrende mørkt.. Så alligevel står op..Og når dagen ruller efter indtagelse af et par liter (ej meget overdrevet) kaffe, bare er glad og glædes over nærmest alt - så det vel fordi det hele er ok!

November siger kalenderen...Så har mine to store piger snart fødselsdage..21 år og 17 år..store børn.. Hvor er det vildt, lige som det er vildt at jeg i går høstede tomater i drivhuset ( Ok de tomater  har ikke en skid at gøre med mine unger og tiden..men det da dejligt at høste tomater i November)..

Stormvejr har det været.. Dette efterårs første, der er sikkert flere af slagsen på vej..På vej er julen også...det da vildt og dejligt! kalenderen er ved at være godt slidt og en ny fin en venter på at blive brugt.det er altid dejligt når man skal tage hul på noget nyt! Sådan har jeg det ihvertfald! Fedt at kravle i en ny trøje, hoppe i et par nye sko, bukser eller noget..fedt at åbne en ny pakke kaffe og indsnuse duften..ikke så fedt når der går hul på et par nye bukser, trøje eller sokker for den sags skyld...heller ikke fedt, når der går hul på kaffeposen før det var tænkt, og det hele havner på gulvet eller ud over det hele i et skab eller noget...Se det jo så i grunden en mærkelig forskel..At tage hul på noget kontra det at der går hul på noget...Eller også er det noget helt tosset vrøvl..

November...Lige i dag var det den første søndag i November.. I kirkeåret er det den dag der hedder allehelgens søndag. Den dag man mindes de døde. Ja det faktisk sådan det er. Jeg var i dagens anledning ikke i kirke. Men var i biografen med 2 af mine børn og så lige et låne barn. Efter turen var jeg på mor solo tur til vandet...Det der sted som altid gør så godt langt inden i!Se lige billedet her over...For pokker der var smukt! 

Jeg husker meget klart den allehelgens søndag hvor jeg var i kirken.. 4 år er snart gået...og 3 år siden helt nøjagtigt i dag at vi var i kirken. Ved ikke om jeg har skrevet det her..Men nu gør jeg det så igen - eller måske for første gang..Men mine 2 små blade i mit firkløver var ikke med til deres fars bisættelse.Det var de ikke fordi jeg ikke selv ønskede at deltage.. Nok meget egoistisk, eller det ved jeg i grunden ikke om det var. Årsagen var og er det fortsat at jeg godt var klar over at min deltagelse ville få det hele til at stikke meget langt af fra mig. Jeg ville ganske enkelt ikke at mine børn skulle have den oplevelse med sig. Jeg ville og vil fortsat at de to poder fik taget en værdig afsked med deres far. Så vi lavede vores egen lille afsked med ham - En jeg kunne være i, så det blev den bedst tænkelige oplevelse for os alle.

Da det var November dengang for 3 år siden, var det tid. Tid til at koble kirke rummet på hans død. Rent faktisk passede det helt perfekt ind i "års hjulet" eller "følelses hjulet". I vig kirke hvor hans urne er sat ned, der har man tradition for at læse alle de navne op på personer der i årets løb er gået bort. Man kan som pårørende frasige sig dette. Jeg valgte det ikke fra. Men brugte netop det at hans navn blev nævnt som det højtidelige de to små forhåbentligt kunne bruge for at få hele det der puslespil til at gå op.. I virkeligheden kan jeg jo ikke vide hvordan de oplever/ og har oplevet alt det der skete..Det kan de skælde mig ud over når de er store nok til det - Eller give mig ros for det..En ting er sikker hver en ting i forbindelse med den afsked blev gennemtænkt med mit hjerte hos dem. Jeg husker denne dag meget tydeligt. Det var faktisk en ret smuk dag..Jeg var tilstede for deres skyld! Det var benhårdt - Men jeg er så glad for at vi var der den dag. Efter de kirkelige handlinger ( hedder det vist nok)..Gik vi ned til hans gravsted. så tog vi hjem og fik kage og hyggede os med mine forældre ( der også var med i kirken).. Vi har faktisk talt om den dag en del gange efter. Jeg tænker det vel også er meningen med sådan noget, at selvom det med døden, uanset omstændighederne er frygteligt trist, så det også smukt fordi det er så intenst for os der er tilbage. Man bliver styrket i sammenholdet når man mister. Fordi døden minder os om at intet vare evigt..sorg og afsavn er ikke smukt. Det gør ondt! Men de bånd man oplever i sorgen og savnet - hadet og hvad man nu har af følelser for den/de afdøde...Den er rent faktisk meget smukt, hvis man har nogen og dele de ting med.

Nå jeg kan jo skrive en hel roman lige i dag kan jeg mærke..Det går bare ikke..jeg skal jo op i morgen..kinesisk kan jeg godt li`..ordsprog af slagsen er ret gode.. " Det er i modvind dragen stiger til vejrs"...Jep det er det nemlig..i dag var der gang i surferne ved vandet og jeg fik blæst håret tilbage da jeg gik i strid modvind.. Tro mig jeg kender til modvind...Det er sådan set ret rigtig at den indre drage stiger til vejrs i modgang..Min indre drage hedder rationel, tror jeg nok. Jeg har når jeg tænker tilbage handlet meget rationelt i de hårdt presset situationer... Nå nu kan jeg godt lige se jeg er igang med roman skrivning  igen... Nu vil jeg slutte før klokken bliver alt for sent!! Mon ikke jeg vender tilbage meget snart igen...:)