Forår i luften
I den sidste tid må man sige at vejrguderne har sendt super dejligt vejr til os - nu til morgen lidt regn men luften er blid. Lyset er også kommet - ihverfald om morgen. Det er simpelthen bare skønt!


Jeg har rodet lidt i haven - fået jord under neglene og indåndet muldens dufte.. elsker den slags!
I fredags åbnede så et nyt havecenter ikke langt her fra - plantorama et virkelig smukt sted må jeg sige. Jeg besøgte det sammen med sådan ca det halve af Århus og omegn. I anledningen af deres åbning har der weekenden igennem været fest med trut musik, smagsprøver osv. Det glæder mig at de bor tæt på os, der er nemlig altid en undskyldning for at købe lidt grønt til haven eller hytten...ikke altid godt for økonomien! D 29 Marts åbner gartnergården også igen - et sted jeg også ofte besøger... lækkert grønt til ganen tilsat grønt til haven og lidt krims krams til boligen... jeg kan ikke stå for den slags! Jeg er virkelig stor fan af den slags steder... faktisk foretrækker jeg at shoppe sådan steder frem for tøj butikker.
Nok om hvordan jeg bruger alt for mange penge!
Jeg har orlov - til uddannelse. Men er stoppet på uddannelsen, det ville ikke fungere for mig med rullemarie der havde det hårdeste forløb ever efter en operation. I sidste uge drog jeg så til samtale på min gl arbejdsplads. Og det er nu på plafs at jeg sidst i maj starter op i lavt gear igen. Jeg har tabt arbejdsfortjeneste i 22.5 timer om ugen lige nu. Så jeg starter op i 9,5 time.. ikke meget men dog lidt luftforandring. Og senere i august når den Unge dame tager på efterskole så er det normal tid igen.
Glæder mig til at komme ud igen. Jeg er dybt skuffet over det faktum at jeg ikke fik klaret uddannelsen! Skæbnen ville det anderledes. Jeg må finde vej til udviking i mig på anden vis.. og det skal nok komme når mine hænder er mindre optaget af at være mor til en særlig dejlig skabning. Livs vilkår må man bøje sig i støvet for - det øver jeg mig i!
Her er hun - i en nyde stund midt i solen. Hun elsker også varmen, foråret og sommeren...
I dag vil jeg bare få dagen til at gå uden solen men alligevel nyde det lune i luften.. vejret er også en slags vilkår.. ting man ikke helt kan ændre, bare øve sig i at få det bedste ud af det❤️
Kys og dejlg dag❤️
Kommentarer
Send en kommentar