Hov weekend igen!

Ugen er blæst afsted - både på den ene og den anden måde! 

Har brugt usundt meget energi på tanker! Min Elskede søn har fyldt. Han vil fortsat ikke rigtig passe sin skole. Logikken stikker til tider af for mig. Med vores historik, ja så kan det nærmest kun forventes at vi hver især reagere og agere. Jeg har tider hvor jeg syntes det ville være lettere at han han havde en diagnose - så var forklaringen på hans adfærd til at forklare og til at slå op i en bog . Sådan er det bare ikke . For det første kræve det at man vil tale med nogen for at få en diagnose. Det vil han ikke. Han vil ikke tale med psykolog, læge eller nogen andre for den sags skyld om hvad der sker inde i ham. Uden ord er det fandme svært!  Ugen er som sagt brugt på tanker om ham og snakke og møde om ham. Føler jeg er ved at blive lidt kvalt i vores forbandet fortid, der er samtidig er et livsvilkår. Jeg har her til weekenden efter alle ugens tanker fundet ro igen. Fundet den vej jeg helst vil være på hvor jeg har de der briller på der fokusere på det positive. I et samfund er der regler og normer, dermed kasser vi skal passe ind i. Gør vi ikke det er det virkelig problematisk. Så skal man være kreativ for at finde bare et lille hjørne der matcher. Det er hårdt arbejde at være sådan en der ikke passer ind. Hårdt og ensomt. Man lære også enormt meget ved at være sådan en - jeg er faktisk når der er ro i systemnet (altså i mit hoved og kroppen) taknemlig for livets udfordringer - fordi det har lært mig meget og fortsat gør det. 

Nok om det lige nu! Mit hovede bliver tømr ved at dykke ned i kreative sysler hvor jeg skal bruge mine hænder.. den sidste tid har jeg fået produceret en kvinde jeg tror hun hedder Gyda. Hun har været sjov at lave. Her er hun. Som fotomodel i fugle træet : 

Det er skønt at have fundet så meget fred at jeg faktisk kan lave den slags... men jeg har også været 9 år om at kunne samle mig om den slags ting igen efter jeg virkelig blev hevet på røven ind i et nyt liv... 9 år så må man da for fanden slippe det og komme videre! Nej folkens sådan fungere det ikke. Man kommer sig aldrig, man vil gerne og man vil gerne slippe det hele, men det kommer aldrig til at ske... man kommer på afstand og man udvikler sig med de ting man har med sig...( til jer der ikke aner hvad i læser om, altså hvad det er for et ar jeg har med mine børn så er det en pædofil ægtemand - der tog sit eget liv i fængslet, mit livs røvtur...mine børns far og ham jeg slæbte hjem til mine to andre børn)....

Slut dor dagens skriv.... Pas godt på dig og tro altid på hvad din mavefornemmelse fortæller dig❤️